Nærværende betingelser gælder for alle rejser bestilt igennem VeteranPostens MotorRejser og deltagelse på vores rejser forudsætter accept heraf.
Bestilling og betaling
Ved bestilling fremsendes faktura via vores regnskabsprogram Dinero.
Der kan betales med bankoverførsel, FI-indbetaling og MobilePay.
Betalingsfristen er 8 dage fra bestillingstidspunktet.
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde din bestilling frem til betalingsfristens udløb, hvorefter bestillingen er bindende.
Fortrydelsesretten gøres gældende ved at kontakte VeteranPosten og undlade at betale den fremsendte faktura.
Afbestilling
Du kan afbestille din rejse frem til betalingsfristens udløb, hvorefter bestillingen er bindende.
Det er ikke muligt at tegne en afbestillingsforsikring.
Afbestilling foretages ved at kontakte VeteranPosten.
Overdragelse af rejsen
Det er muligt at overdrage den betalte rejse til en anden frem til 7 hverdage før afrejsetidspunktet.
Overdragelsen foretages ved at kontakte VeteranPosten.
Særlige ønsker eller behov
Har du særlige ønsker eller behov, så kontakt VeteranPosten hvorefter vi undersøger mulighederne for at tilgodese disse. Afklaring heraf skal finde sted før afbestillingsfristen udløber.
Det er en forudsætning at du er selvhjulpen eller ledsaget af egen hjælper.
Er du kørestolsbruger bedes du kontakte os forud for bestilling
Tidsplan og pladsanvisning
Den endelige tidsplan med opsamlingssteder samt pladsanvisning fremsendes 4 hverdage før afrejsetidspunktet.
Det er vigtigt for rejsens afvikling, at tidsplanen overholdes og at du sørger for at være ved det aftalte opsamlingssted i god tid.
Der er faste pladser i bussen og vi fordeler pladserne så grupper der har foretaget bestilling sammen, placeres sammen.
Opsamlingssteder og ændring heraf
Det er muligt at ændre opsamlingssted indtil 7 hverdage før afrejsetidspunktet, under forudsætning af at opsamlingsstedet fortsat er en del af rejseplanen.
Det er vigtigt for rejsens afvikling, at tidsplanen overholdes og at du sørger for at være ved det aftalte opsamlingssted i god tid.
Rejseforsikring
Det er vigtigt at du har en rejseforsikring.
Er du i tvivl om hvad din rejseforsikring dækker, så kontakt dit forsikringsselskab.
Rejsedokumenter og personlige papirer
Du skal medbringe dit gule sygesikringskort og dit blå EU sygesikringskort samt gyldigt pas.
Bagage
Medbragt bagage er helt på eget ansvar herunder ved eksempelvis mistede ting, glemte sager eller skadet bagage. Vi anbefaler derfor at du tjekker din rejseforsikring eller indboforsikring inden afgang.
Reklamationer
Vi ønsker en rigtig god tur og der bliver forhåbentligt ikke noget at reklamere over. Men skulle der opstå noget på turen der er utilfredsstillende, så tag straks fat i rejselederen, så vi har mulighed for at ændre det straks.
Ændringer og aflysninger
Skulle der opstå en situation, hvor vi ser os nødsaget til at ændre på rejsen eller dens indhold, så informerer vi naturligvis hurtigst muligt.
I tilfælde af at rejsen aflyses grundet force majeure refunderes rejsen ikke.
Er der for få deltagere til at en rejse kan gennemføres, gives du besked hurtigst muligt og senest 7 dage før afrejsetidspunktet og refunderer det indbetalte beløb hurtigst muligt.
Teknisk rejseudbyder og rejsegarantifonden
Skave Turistfart / Venø Bussen er teknisk rejseudbyder og de er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 1246.
Gebyr til Rejsegarantifonden er inkluderet i rejseprisen.
Persondatapolitik
Du kan læse hvordan vi behandler dine persondata i vores privatlivspolitik som du finder her
Har du spørgsmål, så kontakt VeteranPosten.
Vi glæder os meget til en god tur
Med venlig hilsen
Teamet bag VeteranPostens MotorRejser
Minna Steenhoff